Mit første cykelcross løb (eller feltet set fra den tungere ende:-)

Allerede sidste vinter kiggede jeg langt efter løbene på www.cx-cup.dk. Men de var alle sammenfaldende med MTB-O vinterserien og derfor blev det ved tanken. Desuden havde jeg jo heller ingen crosscykel. Hen på foråret fik jeg et rigtig godt tilbud og med et var jeg lykkelige ejer af en Yeti ARC-X crosscykel. Henover sommeren har den dog været monteret med racerdæk og brugt på landevejen. En opgave som den har klaret fint. Men nu var chancen der jo for et rigtig crossløb, og det skulle jeg selvfølgelig prøve. Jeg har set nogle videoer på Youtube og havde derfor en forventning om at skulle køre rundt på græs, løbe op af trapper samt hopper over træplader. Virkeligheden var en anden i Hareskoven. Feltet kørte en runde for lige at checke banen ud og det gik egentligt fint nok. Men her sprang vi også den første tekniske passage over. Det samme gjaldt første runde. Men så gik helvede løs. Jeg savnede virkelig min MTB, da jeg kørte ned ad bakkerne lige efter starten på 2. runde. Det virkede lettere grænseoverskridende med alle de rødder og så tynde dæk. Men ned og op kom jeg da. Resten af ruten var mere menneskelig. Jeg mangler klart noget køreteknik på tynde dæk.

Jeg sluttede som 29 ud af 43 men så er det noget at arbejde med :-) Der var en super hyggelig stemning efter løbet med belgisk øl og sponsor gaver til alle. Jeg fik kigget på en del cykler og fik nogle gode fif til tilpasninger af min egen. Jeg vil helst sikkert overveje en anden gearing og nok også et sæt ekstra bremsegreb på overdelen af styret.

Er jeg at finde på startlinjen til 2. afdeling lørdag den 14. november? JA, NATURLIGVIS. For det var super sjovt at være med. Også i den tungere ende af feltet. Men det skal nok arbejdes lidt med teknikken. Jeg må se at få lært at smide cyklen over skulderen, så det er lettere at løbe op af bakkerne.

Tak for en dejlig oplevelse og en god dag i skoven.

Hilsen Carsten Jørgensen

Last Updated ( Sunday, 18 October 2009 19:28 )